boost dit imunDu læser Fitnews, så derfor gætter vi på, at du er typen, som spiser sundt og træner flere gange om ugen for at få en stærk krop og en sund sjæl. Men ligegyldigt hvor sund du er, kan du ikke komme uden om det faktum, at der er millioner af bakterier, sygdomme og vira, som står på vagt for at nedbryde dit immunforsvar. Heldigvis har er der nogle metoder til dig, som ønsker at genopbygge din krops immunforsvar.

Vitamin D mod cancer

Undersøgelser viser, at vitamin D, som produceres i huden, når den får sol, kan reducere risikoen for diverse former for cancer, deriblandt brystkræft og lungekræft. Hvis du bader i solen i flere timer, kan det føre til hudkræft (samt hud som ligner en lædertaske). I stedet bør du tage cirka 10 minutter sol hver dag uden at anvende solcreme, således at du producerer den mængde vitamin D, som din krop har behov for.

Spis mere fedt

Du læste rigtigt, vi sagde mere fedt! Men dermed ikke sagt, at du skal skylle en Whopper menu ned hver dag. Den type fedt, vi taler om, er nemlig omega 3, som hjælper dit immunforsvar til at forblive sundt. Du har behov for 1-2 gram omega 3 fedt om dagen, hvis du ønsker at booste dit immunforsvar. Dette kan du få ved at spise 100 gram fed fisk såsom laks, sardiner eller ansjoser. Andre kilder til omega 3 fedtsyrer finder du i æg og fiskeolietabletter.

Sov dig sund

Zzzzzzzzzzzz og styrk dit immunsystem! Søvn er alfa omega, hvis du vil have et højt energiniveau og ønsker at holde doktoren væk. Det er forskelligt fra person til person, hvor meget søvn du har behov for, men de fleste mennesker burde sove 8 timer hver dag. For at sikre en god nattesøvn, kan du benytte dig af følgende tricks: Sørg for ikke at spise 2-3 timer, før du lægger dig til at sove. Sørg for ikke at drikke for meget, inden du skal sove, så du undgår natbesøg på toilettet. Og undlad at drikke koffein i de sene aftentimer.

Vær social

Et forsøg på et amerikansk college, tog udgangspunkt i social isolation og fornemmelsen af ensomhed hos første års studerende. Det interessante var, at de studerende, som følte sig ensomme og isolerede, og de som havde færrest mennesker i deres omgangskreds, var ligeledes de personer, som havde størst tilbøjelighed til at blive syge. Derfor: Hvis du ønsker et stærkt immunsystem, bør du sørge for at have en stor omgangskreds og benytte dig af den. Træn med venner, spis (sundt) med venner og hyg dig med venner.

Massage

Massage er skønt – og så er det en fantastisk kur mod stress. Endvidere er massage et unikt redskab, hvis du ønsker at transportere affaldsstoffer væk fra kroppen. Dermed renser massage din krop og hjælper med at transportere hvide blodceller (kroppens immunitetsceller) til de steder, hvor der er behov for dem. Dermed er massage en dejlig måde at holde kroppen stærk på.

God karma kommer godt tilbage

Gode gerninger er godt for sjælen. Du kan eksempelvis melde dig ind i en forening, hvor du laver lidt frivilligt humanitært arbejde nogle timer om ugen. Dette vil med garanti få dig til at føle dig som et bedre menneske. Men det gør mere end det. Mange studier peger på, at velgørenhed er godt både for sjæl og krop. Den lykkefølelse du får, når du hjælper andre, hjælper nemlig til at løsne op for stress, således at det booster dit immunsystem.