Videnskaben har længe hævdet, at et glas rødvin om dagen gør godt. Men nu ser det også ud til, at James Bond har sit på det tørre, når han på filmlærredet beder om en “shaken not stirred”.

Canadiske forskere har nemlig observeret, at en omrystet dry Martini er betydelig bedre til at neutralisere hydrogen peroxid (en meget kraftig pro-oxidant) end en dry Martini, som kun er omrørt.

Den antioxidative virkning menes at være på grund af det relative høje indhold af flavonoider. Forskerne tilføjer dog, at Bond kunne have truffet et bedre valg rent sundhedsmæssigt, eftersom både Sauvignon hvidvin og Skotsk Whiskey indeholder betydeligt flere flavonoider.

Det er på sin plads at nævne, at det bedste man kan gøre for at få rigeligt med flovonoider er at spise masser af frugt og grønt.

 

Kilde: British Medical