Amerikanske forskere på University of Massachusetts i Boston, har undersøgt vægttabs-potentialet i en række motionsspil, såkaldte ”Exergames”, og er nået frem til at: spil med bevægelser er en glimrende måde at tabe sig på og især har overvægtige børn stor udbytte af spillene.

Exergames (hvilket er en sammentrækning af ”exercise” og ”games”), har på dansk fået navnet motionsspil, som for eksempel Dance Dance spillene, Flere Nintendo Wii spil og ikke mindst de helt nye spil til Xbox 360 med Kinect-sensoren, er målet for en helt ny undersøgelse. Den er foretaget af PhD Bruce W. Bailey ved Department of Exercise and Health Sciences på University of Massachusetts og ifølge hans konklusioner er netop den slags spil ganske glimrende værktøjer, hvis man skal have børn til at røre sig og bruge energi.

39 børn deltog i undersøgelsen, hvor de henholdsvis gik med fem kilometer i timen på et løbebånd og spillede en række bevægelsesorienterede computerspil. Samtidigtmålte universitetes forskere, omfanget af børnenes energiforbrug.

Undersøgelsen påviste, at børnene brugte mere energi ved at spille computerspil som Dance Dance Revolution og Nintendo Wii boksning end de gjorde ved at gå på løbebåndet. Ikke overraskende havde børnene det sjovest med at spille spillene.

Undersøgelsen viste også, at især børn med højt BMI, dvs. børn med overvægt, havde stor fornøjelse af spillene, der altså kan bruges for at få overvægtige børn til at røre sig mere. Her var det yderst vigtigt at børnene morede sig med spillene og dermed kombinerede social leg med øvelser, der forbrænder energi.

I Danmark er motionsspil også populære. De førende spil indenfor motions-genren er Nintendo Wii spil som EA Sports Active 2, Wii Fit Plus samt de nye spil til Xbox 360 Kinect. Så det er primært de spil hvor spilleren skal bruge hele kroppen, der topper indenfor genren.