Blåbær er sundt – det ved du med garanti, hvis du har fulgt med i de sidste års sundheds debat.

Men vidste du også, at ældre rotter, som får blåbær dagligt, forbedrer deres balance, koordination og korttidshukommelse? Barbara Hale, som er forsker ved ” ”The Agiculture Department´s Human Research Center on Aging” på Tufts University i Boston er lykkelig over de nye forskningsresultater: ”Hidtil har vi troet, at livet kun bevæger sig en vej – og det er ned ad bakke. Men det er muligvis ikke sandheden,” understreger hun. Hun mener nemlig, at de antioxidanter, som findes i disse bær beskytter kroppen mod skader fra ilt. Disse skader er en af de biologiske processer, som ælder kroppen.

Undersøgelsen viste at antioxidanter fra spinat og jordbær ligeledes havde en gavnlig effekt på hukommelsen, men det var kun ekstrakten fra blåbær, der havde en signifikant indflydelse på koordination og balance. Tidligere undersøgelser har vist, at antioxidanter kunne forsinke ældningsprocessen i rotter, men denne undersøgelse viste, at blåbær kan få processen til at gå den anden vej – hvorfor rotterne faktisk kunne forbedre deres aldersbetingede skavanker og lidelser!