Selvom det ikke synes af meget, kan selv de mindste ændringer, som f.eks. at ændre spisemiljø eller spise med den modsatte hånd, være med til at hindre dårlige spisevaner.

Motivation er en vigtig faktor i kampen mod dårlige spisevaner, men er ganske enkelt ikke nok. Vores gamle vaner kan dukke op igen og tage over, men dermed ikke sagt, at kampen er tabt.

Popcorn-eksperimentet viser, at selv vaner har svagheder, og denne viden kan være med til at bryde de dårlige mønstre.

Gamle popcorn

Forskning viste, at folk, der havde for vane at spise popcorn, når de gik i biografen, spiste dem, selvom de smagte dårligt.

Forsøgspersonerne, der var på vej ind i biografen, fik enten en pose friske popcorn eller en pose popcorn, som var lavet en uge før.

Biografgængerne, der ikke normalt spiste popcorn i biografen, spiste meget mindre af de gamle popco end af de friske.

De faste biografgængere, der havde for vane at spise popcorn i biografen, spiste lige så mange af de dårlige popcorn som af de nye. Det spillede altså ingen rolle for dem, om popcornene smagte godt eller dårligt.

Mad og miljø hænger sammen

”Når vi gentagne gange har spist den samme type mad på det samme sted, begynder vores hjerne at associere maden til det miljø. Det gør, at vi fortsætter med at spise, så længe de miljømæssige faktorer er tilstede.” Udtaler Davis Neal i en pressemeddelelse fra University of Southern California (USC). Neal var professor i psykologi på universitetet, da forsøget blev foretaget, men leder nu et privat firma for forbrugsforskning. Han mener, at resultaterne kan hjælpe os med at forstå overspisning, og hvad der ligger til grund for, at folk spiser, selv når de ikke er sultne eller når maden ikke smager godt.

Smagen bliver mindre vigtig

”Folk tror spiseadfærd i høj grad handler om, hvordan maden smager,” siger medforfatter Wendy Wood, professor i psykologi og handel ved USC. ”Men sandheden er, at vi spiser lige meget, hvad enten maden er frisk eller gammel.”

Forskerne tog højde for, hvorvidt forsøgspersonerne var sultne eller ej, da de fik popcornene, og om de kunne lide dem.

Smagen var afgørende i møderummet

I samme forbindelse lavede forskerne et andet forsøg, hvor de serverede popcorn til en kontrolgruppe, der så filmklip i et møderum i stedet for i biografen.

Et møderum er ikke noget mennesker normalt forbinder med popcorn, og her spillede det en langt større rolle om popcornene smagte godt eller ej.

Selv de personer, der havde for vane at spise popcorn i biografen, spiste meget få af de gamle popcorn og flere af de friske.

Forskerne mener, at netop dette illustrerer, hvordan miljøet har indflydelse på vores spisemønstre.

”Resultaterne viser, at miljø spiller en vigtig rolle i vores usunde adfærd. Nogle gange er viljestyrke og gode intentioner ikke nok, og vi må snyde hjernen ved at kontrollere miljøet i stedet for,” siger Neal.

Spis med den anden hånd

I det sidste forsøg i biografen testede forskerne en forstyrrelse af automatiske spisevaner.

Forsøgspersonerne fik igen friske eller gamle popcorn, men denne gang blev de også bedt om enten at spise med den hånd de altid spiser med eller den modsatte.

Højrehåndede, der skulle spise med venstre og omvendt, blev pludselig opmærksomme på, hvad de spiste. De spiste meget mindre af de gamle popcorn, selvom de altid spiste popcorn, når de gik i biografen.

”Det er ikke altid muligt at ændre miljø de steder, hvor overspisning foregår. Det er derfor meget lettere aktivt at bryde det etablerede mønster ved brug af ganske enkle teknikker, som f.eks. at skifte hånd, når man spiser,” siger Wood.