shutterstock_82559821 kopiEfter en læser efterspurgte en liste over basisøvelser til styrketræning, tænkte jeg det ville være passende med en artikel om basisøvelser til styrketræning. Først og fremmest, hvad er en basisøvelse, hvorfor er en basisøvelse at foretrække og meget mere. Læs med her.

Hvad er en basisøvelse?

En basisøvelse er en øvelse hvor du involverer flere led og muskler. Det vil altså sige, at hvis du curler til biceps med håndvægte eller stang, laver du ikke en basisøvelse.

En basisøvelse kaldes også en kombinationsøvelse eller en flerledsøvelse. Læser du meget om træning på nettet på engelsk er ordet compound exercises. Kært barn har mange navne – her ingen undtagelse.

Byg dit træningsprogram op omkring basisøvelser!

Når du laver et træningsprogram eller søger efter et komplet træningsprogram til styrketræning, skal du kigge efter valget af øvelser. Det træningsprogram du vælger skal helst have mange basisøvelser med. At se på antallet af basisøvelser i forhold til isolationsøvelser er faktisk en god måde at måle hvor godt et træningsprogram er. I styrketræning er basisøvelser altså helt vildt vigtige.

Du kan få hjælp til at sammensætte dit eget træningsprogram her.

Hvorfor basisøvelser til styrketræning?

Hvorfor skal du have fokus på basisøvelser? Det er egentlig meget simpelt. Jo flere kilo du kan løfte, desto større og stærkere kan du blive. Jeg vil godt våve den påstand at det er mindre end 1 % af Danmarks befolkning der kan curle mere end de kan squatte. Derfor skal du lave basisøvelser som squat. Du udskiller enorme mængder testosteron og growth hormone. Det er de hormoner der er med til at få dig til at vokse.

Isolationsøvelser til styrketræning

Selvfølgelig er der situationer hvor isolationsøvelser til styrketræning er bedre end basisøvelser til styrketræning. Har du været skadet i skulderen, er det dumt at klø på med bænkpres som er en basisøvelse hvor du aktiverer skulderen.

Er du meget svag i baglårene kan du med fordel lave isolationsøvelser for baglårene. Styrketræning går ud på at få en flot, trimmet og harmonisk krop. Det sidste punkt er det vigtigste. Der skal være harmoni i din krop, og hvis du ikke har trænet ben i lang tid, vil du halte bagefter, ergo får du ikke en flot harmonisk krop.

NB: Denne artikel er oprindeligt skrevet til nettraening.dk, og Fitnews kan derfor ikke garantere indholdets kvalitet. Søg evt. efter andre artikler om emnet her på siden.