Det kan godt være, du synes, at din krop bliver større og flottere af, at du bruger anabolske steroider. Det kan også godt være, du mener, at du får større selvtillid i takt med at musklerne vokser. Det kan også godt være, at du får større lyst til sex – i begyndelsen.

Men én ting er sikkert. På længere sigt vil anabolske steroider påvirke både din EVNE til sex og din evne til at få børn – i NEGATIV retning. Og det gælder både for mænd og kvinder

Stofferne er lette at få fat i enten på det sorte marked eller via Internettet. Og skal man markere sig i konkurrencemæssig sammenhæng inden for styrkebetonet idræt, kan det være fristende at benytte sig af andet end almindelige kosttilskud. Både for mænd og for kvinder. For effekten er der. Ingen tvivl om det.

I begyndelsen er de positive virkninger så overvældende, at det nærmest virker logisk at fortsætte. Man bliver stærkere og mere udholdende, og evnen til voldsomme, eksplosive kraftpræstationer forbedres markant.

Mange oplever også, at deres lyst til sex bliver større i den første tid på sprøjten. De bliver simpelthen mere “horny”. Og ikke nok med det. Mænd bliver også mere udholdende i sengen og mange kvinder oplever, at deres seksualitet lige pludselig bliver langt mere tydelig, til glæde både for dem selv og for partneren. Desværre varer det sjældent mere end nogle uger, før det atter går tilbage med præstationsevnen. Og i mange tilfælde vil man opdage, at den er ringere end før man begyndte på steroiderne. Lysten er væk, og for mange mænds vedkommende er evnen der heller ikke længere.

Man er altså ringere stillet end før, fordi hormonsystemet, der normalt er selvregulerende, bliver slået fuldstændig ud af kurs. I mange tilfælde holder det ganske enkelt helt op med at fungere, og der kan gå meget lang tid før tingene atter er normale. For kvinders vedkommende kan der ske forandringer med kroppen, som ikke er til at ændre igen. Forandringer som for eksempel grov hud, strækmærker, skægvækst, dyb stemme, skaldethed og forstørret klitoris. – Ikke ligefrem noget, man kan kalde kvindelige fortrin. Hos mænd kan man se unormal vækst af brystkirtelvævet (steroidpatter), skaldethed samt øget risiko for forskellige former for kræft…

Dertil kommer at man hos begge køn ser bivirkninger i form af ændret psyke, aggressivitet, rastløshed, irritabilitet, acne, væskeophobning samt forhøjet blodtryk. Og selvom der næppe er tale om varige tilstande, skal man ikke regne med, at det er noget, der forsvinder lige med det samme. Humørsvingningerne er voldsomme og ikke noget, der virker befordrende på et parforhold. Eller på forhold til andre mennesker i det hele taget.

To forskellige mekanismer er ansvarlige for effekten ved anabole steroider. Den ene er den såkaldt anabole (opbyggende) effekt. Den bevirker, at musklernes evne til at opbygge protein forbedres, og så bliver muskulaturen både større og stærkere. Samtidig sker der det, at virkningen af et andet hormon, binyrebarkhormonet cortison, nedsættes. Binyrebarkhormon virker muskelnedbrydende (katabolt), og når det ikke kan komme til at udøve sin hæmmende/nedbrydende effekt på muskelvævet, vil dette lettere kunne “vokse”. Især, hvis der samtidig tilføres store mængder protein via kosten.

Den anden måde, hvorpå anabole steroider virker, er via den såkaldte androgene effekt. Her går steroiderne ind og virker som det mandlige kønshormon, testosteron. For stofferne er lavet sådan, at de kemisk ligner testosteron. Nogle mere end andre.

Ser man på de forskellige anabole steroider, der findes på markedet, vil nogen have overvejende anabol effekt, medens den androgene effekt er forsøgt fjernet. Andre vil virke kraftigt androgent med knapt så kraftige anabole egenskaber (men kraftige nok til at give øget muskelvækst).

Der er også forskel på, hvor hurtigt og hvor længe stoffet virker i kroppen og på, om det skal tages som tabletter eller som indsprøjtning. Langt de fleste benytter sig af en kombination af de forskellige midler.

Hos den voksne mand dannes 95% af kroppens testosteron i testiklerne, i de såkaldte Leydig-celler, medens de resterende 5% produceres i binyrerne. Produktionen foregår løbende og reguleres via et bio-feedback-system, der har forbindelse med hjernen. Stærkt forenklet kan det forklares således:

I den del af hjernen, der kaldes hypothalamus sidder der receptorer, der registrerer mængden af cirkulerende testosteron i blodet. Falder koncentrationen, vil der nu via nogle andre hormoner blive sendt besked til en nærliggende hjernedel, hypofysen, om, at den skal frigive et hormon ved navn LH (luteiniserende hormon). Via blodbanen fragtes LH ned til testiklernes Leydig-celler, hvor det virker som en nøgle i en lås, og Leydig-cellerne vil nu begynde at danne testosteron. Når der er dannet nok, vil cellerne oppe i hypothalamus så registrere det, simpelthen fordi det ny “testosteronfyldte” blod på et tidspunkt vil passere forbi hjernen. Hypothalamus vil nu give besked til hypofysen om at standse frigivelsen af LH, og på den måde mister Leydig-cellerne nu deres “drive” til at lave testosteron.

Selve sædproduktionen sker i nogle andre celler, der også befinder sig i testiklerne, og regulationen heraf følger samme mønster som for testosteronets vedkommende.

Når man tilfører kroppen kønshormon udefra, altså for eksempel i form af rent testosteron eller et af de syntetiske anabole steroider, vil hjernen opfatte det som om, der nu er cirkulerende kønshormon nok. Testiklerne kan altså godt holde pause. Og det gør det så. Både produktionen af testosteron og sædceller aftager, og det går hårdt ud over både libidoet og sædkvaliteten. Med tiden vil testiklerne også begynde at skrumpe. De kan skrumpe så meget, at det bliver et kosmetisk problem.

Jo mere androgent et steroid, man tager, desto hurtigere indtræder effekten på samspillet mellem hjerne og kønsorganer. For eksempel Dianabols vedkommende vil en daglig dosis på 20 milligram i løbet af cirka 10 dage kunne nedsætte den naturlige testosterondannelse til godt det halve af det normale. Til sidst er den næsten nul.

Mekanismen kan sammenlignes med det, der sker, når kvinder spiser p-piller. Men hvor den naturlige hormonproduktion hurtigt genetableres ved en p-pillepause, er det samme desværre ikke altid tilfældet, hvis man har eksperimenteret med steroider, hvor man som regel også arbejder med hormonkoncentrationer, der ligger på mange gange de normale.

Og ikke nok med at man ødelægger sin naturlige testosteron-dannelse. Der sker også det, at man påvirker balancen mellem en lang række andre kønshormoner (f.eks. FSH, dihydrotestosteron, østrogen og progesteron), der hos begge køn under normale forhold indgår i en kompliceret ligevægt med hinanden. Selv små ændringer kan resultere i dramatiske fysiske virkninger. Både på kort og på langt sigt. Alligevel har mange svært ved at holde op, når de først er begyndt.

Man bliver ikke afhængig af anabolske steroider – ikke i traditionel forstand i hvert fald. Steroider kan ikke sammenlignes med f.eks. morfin, kodein eller kokain, hvor der efter et stykke tid opstår både fysisk og psykisk afhængighed. En afhængighed, der resulterer i egentlige abstinenser, hvis man holder op fra den ene dag til den anden.

Med hensyn til anabolske steroider er der tale om en mere avanceret form for withdrawal-syndrome. Nemlig det ubehagelige ved at blive konfronteret med en krop, der helt er slået ud af sin naturlige hormon-rytme. Det er heller ikke helt ufarligt at tage en “kold steroid-tyrker” på grund af risikoen for pludselige væskeophobninger. Og under alle omstændigheder er det hamrende ubehageligt. Fordi kroppen nu har vænnet sig til at få stofferne tilført, og de naturlige regulationsmekanismer er sat ud af kraft.

På det fysiske plan vil den naturlige testosteronproduktion som sagt være ophørt. Og selv om systemet kommer i gang igen, kan der gå et stykke tid førend koncentrationerne atter er oppe på normalt niveau. Og indtil det er sket, vil lysten og evnen til sex være i bund.

Desuden vil der ske det, at en stor del af det dannede testosteron bliver omdannet til østrogen, altså kvindeligt kønshormon. Hvilket vil påvirke både kroppen og psyken hos en mand.

Hos kvinder vil der være tale om virkningerne fra alt for meget testosteron: En smadret menstruationscyklus, humørsvingninger og i værste fald, som sagt, dyb stemme, skaldethed og en unormal stor klitoris.

Samtidig vil kroppen være blevet mere følsom over for virkningen af det muskelnedbrydende binyrebarkhormon, så ikke nok med at man får bryster og føler sig underligt tilpas; musklerne forsvinder også, i hvert fald delvist. Det vil – alt andet lige – også påvirke seksualiteten.

Det kan godt lade sig gøre at “sparke” hormonuret i gang igen. Det gøres blandt andet med et stof ved navn HCG (humant choriongonadotropin), som er et stof, kvinder danner, når de er gravide. Det minder lidt om LH i virkning. Men de skader, der er opstået, medens kroppen har været ude af balance, lader sig ikke nødvendigvis bare reparere.

Anabolske steroider er også berygtede for at kunne ændre blodets fedtsammensætning i dårlig retning. Forholdet mellem HDL(high density lipoprotein) og LDL (low density lipoprotein) bliver skævt til fordel for LDL, som spiller en væsentlig rolle for udviklingen af åreforkalkning, fordi det fremmer aflejringen af cholesterol i arteriernes vægge.

Åreforkalkningen sker ikke kun i hjertets ernæringspulsårer. Den sker i samtlige arterier i kroppen. Inklusiv den arterie, der fører blod ud til penis. Og selv om erektionsmekanismen også er afhængig af venesystemet, vil en forsnævring i penisarterien alt andet lige med stor sandsynlighed føre til nedsat erektionsevne. Hvor fedt er det?

af Kathrine Kaaris, læge