Forskere har måske fastslået en årsag til hvorfor mange rygere har svært ved at kvitte tobakken. Ifølge ny forskning publiceret i tidsskriftet Addiction, er det mindre sandsynligt at rygere, der har lidt eller lider af angst, kan holde med at ryge. Undersøgelsen, som er udført University of Wisconsin Center for Tobacco Research and Intervention (UW-CTRI), tilbød gratis rådgivning og lægemidler til rygere i Madison og Milwaukee.

Mens raten for personer, der stoppede med at ryge, generelt lå højt, havde deltagere med angstdiagnoser en langt lavere sandsynlighed for at holde op.

Undersøgelsens resultater viser også at angstdiagnoser var meget almindelige blandt deltagerne, idet mere end en tredjedel af dem mindst en gang i deres liv havde fået stillet en angstdiagnose. Af de 1.504 deltagere i undersøgelsen, havde 455 af dem haft et angstanfald i deres fortid, 199 havde lidt af socialfobi og 99 havde haft generelle angstlidelser (nogle oplyste at have mere end en diagnose). Anden forskning har vist at op til 25 procent af mere end de 50 millioner rygere i USA, tidligere i deres liv er blevet diagnosticeret med mindst en angstlidelse. Og på trods af dette, er der kun meget sparsom forskning, der har handlet om denne del af befolkningen.

Undersøgelsens førsteforfatter Megan Piper siger at det overraskede hende at nikotintabletter og plastre alene eller i kombination ikke kunne hjælpe de patienter, der havde angstdiagnoser, med at holde op med at ryge. Hos den almindelige befolkning, har sugetabletterne og plastrene, især når de blev kombineret, være særdeles effektive og hjulper mange patienter til rygestop. Bupropion (Zyban) alene eller i kombination med nikotintabletter, kunne heller ikke forøge rygestopraterne for patienter med der var diagnosticeret med angstlidelser.

“Yderligere forskning er nødvendig for at kunne identificere bedre rådgivning og lægemidler for at hjælpe patienter med angstlidelser at stoppe med at ryge”, siger Piper.

Undersøgelsen viste også at rygere med angstlidelser var mere nikotinafhængige og havde abstinenser, før de begyndte rygeafvænningen. Rygere oplever ofte en stærk længsel, har negative følelser og kan have svært ved at koncentrere sig i minutterne eller timerne efter de har røget en cigaret, og disse følelser kan blive forstærket af det simple faktum at rygerne er klar over at de skal til at påbegynde rygeafvænning. Herudover oplevede deltagere med tidligere angstanfald eller socialfobier flere negative følelser på den dag, de stoppede med at ryge, end de rygere i undersøgelsen, som ikke var diagnosticeret med angstlidelser.

Disse resultalter antyder at klinikere skulle vurdere patienternes status i forbindelse med angstlidelser, når de skal hjælpe dem med rygestop. Da angstmedicin alene ikke har forøget rygestopraterne, planlægger Piper yderligere forskning for at teste andre former for rygestoprådgivning og lægemidler til patienter med angstdiagnoser.

Kilde: University of Wisconsin-Madison