aktive børnLøben og hoppen er ikke bare børneleg, det er en livslang investering i en sund og stærk krop. Fysisk aktivitet i barndommen har nemlig stor indflydelse på, hvor sunde knoglerne bliver senere i livet.

På universitetet i Indianapolis har en række forskere undersøgt børns fysiske legs indvirkning på kroppen. Forskerne trænede højre biceps på 5 uger gamle hunrotter 3 gange om ugen i 7 uger, mens de lod den venstre være inaktiv. Derefter blev rotterne ikke udsat for træning de næste 92 uger, hvilket svarer til et helt liv i rotteår.

Efter at have målt knoglekvantiteten, knoglestrukturen og styrken i rotternes biceps fandt man ud af, at den træning som rotterne fik, da de var små, reducerede risikoen for skader og brud i området omkring den trænede muskel.

Derudover så forskerne også, at den venstre biceps aldrig nåede op på niveau med den højre i hverken styrke eller størrelse. Selvom resultaterne ikke kan overføres 100% til det menneskelige skelet, demonstrerer de tydeligt, at effekten af børns aktive livsstil har en afgørende og livslang indflydelse på kroppens sundhed og styrke, også selv om livsstilen ikke vedligeholdes gennem voksenårene. Dog råder forskerne folk til fortsat at dyrke motion livet igennem.