Vi lever i en tid, hvor det at holde sig ung, og i god form fylder meget i bevidstheden.
Fysiologisk set er det svært at begrænse kroppens alderdomsprocesser.
En af de faktorer, der spiller en væsentlig rolle for, hvordan man har det i alderdommen.

Studier af ældre mennesker på plejehjem har påvist at fejlernæring kan medføre kroniske sygdomme. En bedre ernæring, betyder derfor, at livskvaliteten kan forbedres.
I faktaboksen kan du se, hvilke aldersrelaterede kropsforandringer, der giver anledning til specielle ernæringsbehov:

– Muskelmassen bliver mindre, så energibehovet falder signifikant. Fysisk aktivitet kræver derfor færre kalorier.

– Nedsat immunfunktion med øget modtagelighed af infektioner.
Dette kan måske modvirkes ved at øge indtagelsen af vitaminer og mineraler.
– Hudens syntese af vitamin D aftager.
– Udnyttelsen af vitamin B-6 aftager ligeledes.
En tredjedel af alle mennesker over 70 år har begrænset sekretion af mavesyre, hvilket har indflydelse på optagelsen af vitamin B-12, folin syre, calcium, jern og zink, hvilket delvist forklarer tendensen til mangelfuld og måske nødvendig supplementering af disse næringsstoffer.

Mindre muskelmasse
Kroppens muskelmasse ændrer sig drastisk med årerne. Hvilket betyder at den bliver mindre. Denne proces accelerer for kvindens vedkommende i overgangsalderen, og for begge køns vedkommende, hvis man når at blive 80 år. Mangel på muskelmasse fører til formindsket styrke, mobilitet og motorik, hvilket øger frekvensen af uprovokerede fald. Ved en større undersøgelse af 959 raske mænd mellem 20 – 97 år fandt man, at muskelmassen aftager med optil 5 % pr. årti indtil 60 års alderen og derefter med 10 % pr årti.
Sådanne forandringer i kropssammensætningen har en ernæringsmæssig betydning. Energibehovet aftager med ca. 100 kalorier pr årti. Hvilket også betyder, at det på lang sigt bliver vaskeligere at opfylde kroppens behov for vitaminer og mineraler. Derfor skal ældre være opmærksom på at spise netop de fødevarer, der imødeser kroppens behov for vitaminer og mineraler. Yderligere bevirker den mindre muskelmasse, at ældre har svært ved at komme sig efter sygdom, hvor kosten ofte kan have været utilstrækkelig. Derfor skal de ældre hjælpes til igen at kunne spise optimalt. Dette kan gøres ved gradvis at øge størrelsen på deres måltider samt måltidsfrekvenserne. Ældre har ikke den samme tyggefunktion, som de var i besiddelse af i deres ung- dom. Derfor er små portioner en god løsning, når de skal for- søge at genvinde styrken efter endt sygdom. Størrelsen på muskelmassen er også proportional med dens funktionelle kunnen. I et forsøg udsatte man ældre hjemmeboende for styrketræning. De var alle mellem 72 – 99 år gamle, og styrketræningen bestod i at træne forsiden af lårmusklen. Her fandt man, at muskelmassen var stærkt relateret til de ældres funktionsevne samt mobilitet. Muskelfibrene i låret forøgede deres størrelse med 9 %, og man oplevede en 174 % øgning i styrken. Den øgede muskelmasse kan være med til at nedsætte uprovokerede fald ogbevirker yderligere, at kroppens behov for energi forøges, hvilket gør, at stofskiftet kan vedligeholdes i takt med med at man bliver ældre.

Nedsat dannelse af vitamin D
Både utilstrækkelig indtagelse og dannelse af D-vitamin kan føre til mindre knoglemasse og dermed øges risikoen for brud. Ældre har også tendens til nemmere at få brud på specielt lårben og hofte. Dette sker ofte i forbindelse med fald i hjemmet, eller når de ældre om vinteren glider på fortovet. Derfor er problemet med manglende D vitamin hos ældre
et problem der bør tages alvorligt. Der er oftest to medvirkende årsag til at ældre har mangel på D vitamin. Den
ene skyldes de ældres lave behov for energi. Ligesom det kan være svært at få tilstrækkeligt med D vitamin gennem maden, når energibehovet er nedsat. Kroppen danner også selv D vitamin, når den bliver udsat for sollys. Men ældre kommer ofte for sjældent ud i dagslys og det nedsætter muligheden for naturligt at danne D vitamin væsentligt. Forsøg med ældre har vist, at tilskud med D vitamin er en fornuftig løsning på ovenstående problemer, ligesom regelmæssig mo tion også være med til forhindre knogletab.

Ernærings anbefalinger
Sundhedsstyrelsens kostråd til ældre adskiller sig ikke meget fra det, som anbefales til den almene befolkning. Dog skal det nævnes, at protein, calcium, vitamin D, B-12, B-6 og folate skal ind- tages i tilstrækkelige mængder, idet det er svært at opretholde en tilstrækkelig ernæringsbalance med et lavt energi indtag.
Som det fremgår, har ernæringen en stor betydning for helbredet især, når alderdommen begynder at vise tænder. Med fornuftige spisevaner kan mennesket sagtens opretholde et aktivt og tilfredsstilende liv langt forbi de 70 år. Selv ældre med kroniske sygdomme kan forbedre deres helbred og livskvalitet, hvis de tager hensyn til kostens betydning.