yogafestivalHvad der oprindeligt begyndte som en havefest hvor venner blev inviteret, og en håndfuld yogalærere blev indbudt til at give gratis klasser på græsplænen. Er efterhånden blevet til en kæmpe festival.

Siden Stina Madelaire og Mai Brøndsted det første år sad omgivet af metervis af nervøs velour og et omkuldblæst pavillontelt udgjorde møblementet, græsset var gulv under udrullede yogamåtter, og himlen et højt tag mellem etagebyggeriet. Har de efterfølgende haft stor succes med at gøre deres vision om en festival, der skulle præsentere yoga i al sin skønne mangfoldighed og give yogier fra hele landet et fælles mødested til en realitet..

For den oprindelige Sommeryogaplænefest skiftede navn til Copenhagen Yoga Festival og flyttede i 2011 fra Sydhavnen til Søndermarken på Frederiksberg. Yogier kom strømmende til allerede tidligt om morgenen og rullede måtterne ud til trods for DMI’s trusler om tung regn. Halvdelen af programmet blev gennemført med stil og smil, hvorefter der blev pakket sammen og søgt tilflugt, men med en overbevisning om at dette var begyndelsen på noget stort.

Siden 2012 har en landsby af telte på kanten af havet ved Tiøren, Amager Strandpark dannet rammen om festivalen. Det var også det år, hvor Festivalen blev udvidet til to dage, og programmet indeholdtnæsten 40 workshops og en stribe foredrag samt en scene med live musik. Der var sommersmil, yogier langt ud over teltenes bristende bredder, stor mediedækning og rosende omtale.

Drømmen var blevet til virkelighed. Havefesten vokset til en festival, og siden er festivalen blot vokset og vokset og i år bydes der på et bugnende program med mere end 90 klasser og foredrag. Ligesom årets festival strækker sig over 3 dage fra fredag den 28- til søndag den 30. august.

Formålet med Copenhagen Yoga Festival er at invitere og inspirere så mange som muligt til at prøve yoga for første gang eller hente ny inspiration og dele glæden ved yoga på tværs af studier og stilarter.

Programmet indeholder noget for enhver smag og både nye nysgerrige og mere erfarne udøvere af yoga kan være med. Du kan som deltager være med på alle de ting, du har lyst til, høre spændende foredrag, besøge de mange boder, lade dine børn nyde legeområdet, synge kirtan, spise sund og velsmagende mad og møde en masse andre yogainteresserede mennesker.

Det foregår altsammen på Tiøren, Amager Strandpark, 2300 Copenhagen
Yderligere info og tilmelding: www.copenhagenyogafestival.dk