otte træningstipsLivsstilssektionerne i mange ugeblade, magasiner og aviser er fyldt med stof og inspiration til at træne, tabe sig og komme i bedre form.

Men hvad er fup og fakta om god form?

University of California har ifølge Berkeley Wellness opstillet nogle enkle grundlæggende retningslinjer for alle, der vil træne uanset program, motionsform eller niveau. Ifølge Berkeley Wellness er der 3 basale områder, der indgår i vurderingen, om du er i god form.

 

Din kondition, din muskelstyrke og din fleksibilitet

Alle 3 områder skal trænes og indgå i det faste ugentlige træningsprogram. Dosering og gradvis opbygning samt en balanceret træning af de 3 områder er vigtig for opbygning af formen uanset udgangspunktet. Og vigtig for at undgå skader.

Hertil har de opstillet 8 enkle retningslinjer, der kan benyttes ved tilrettelægning af træningsprogrammet:

  1. Sæt realistiske mål.
  2. “No pain, no gain” er en myte. Træning kræver en indsats, men smerte kan være et advarselssignal fra kroppen.
  3. Kontroller bevægelserne. Ukontrollerede bevægelser kan ofte føre til skader.
  4. Pas på forkerte og belastende stillinger.
  5. Stræk musklerne uden at fjedre i yderstillingerne.
  6. Benyt godt fodtøj, der er tilpasset aktiviteten.
  7. Husk opvarmning og let “afkøling” som afslutning.
  8. Få rigelig væske som erstatning for det mistede.