Nutidens 70-årige klarer sig langt bedre i intelligenstests end deres forgængere. Det er også blevet sværere at opdage demens i sygdommens tidligere stadier, selvom glemsomhed stadig er et tidligt symptom, afslører ny forskning fra Göteborg Universitet, baseret på H70-undersøgelsen.

H70-undersøgelsen giver information om kognitive symptomer, som forskere har brugt til at forudse demensudvikling, og til at undersøge om symptomer har ændret sig i nyere generationer. Undersøgelsens deltagere var en stor gruppe af 70-årige fra Göteborg, som er blevet grundigt undersøgt over en årrække. Undersøgelserne var bl.a. tests som måler hukommelse, hastighed, sprog, samt logisk og rumlig bevidsthed.

Nye resultater fra undersøgelsen blev publiceret tidligere i år i det velrenommerede amerikanske tidsskrift Neurology.

“Ved at bruge testresultaterne, har vi prøvet at identificere personer, som kan risikere at udvikle demens,” siger Simona Sacuiu, psykiater ved Sahlgrenska Universitetshospital og medicinsk forsker ved Sahlgrenska Akademis Enhed for Neuropsykiatrisk Epidemiologi. “Mens det fungerede fint for gruppen af 70-årige født i årene 1901-02, gav de samme tests ikke nogle hints til hvem der vil udvikle demens i den senere generation af 70årige født i 1930.”

De 70-årige født i 1930 og undersøgt i 2000 klarede sig bedre i intelligenstests end deres forgængere, som var født i 1901-02 og undersøgt i 1971. I løbet af de fem år efter testen, var der ikke forskel på testresultaterne mellem 70-årige, som udviklede demens og dem som ikke gjorde, i gruppen med personer født i 1930 og undersøgt i 2000, selvom mange af testene viste tidlige tegn på demens i den gruppe, der var født i 1901-02.

“Forbedringen kan til dels skyldes bedre omsorg og behandling under graviditet og for for tidligt fødte, bedre ernæring, højere kvalitet i uddannelse, bedre behandling af for højt blodtryk og andre karsygdomme, og ikke mindst at vi i dagens samfund stiller højere krav til intellektet, hvor adgang til avanceret teknologi, tv og internet er blevet en del af dagligdagen”, siger Dr. Sacuiu.

Undersøgelsen viste at hukommelsesproblemer var den eneste indikator for hvilke af de 70-årige, som havde risiko for at udvikle demens. Det var dog langt fra alle de 70-årige med en dårlig hukommelse, der rent faktisk udviklede sygdommen.

“Det er grunde til at det er så vigtigt at personer med hukommelsesproblemer bliver grundigt undersøgt”, forklarer Dr. Sacuiu. “Hvis vi skal kunne identificere demens effektivt på et tidligt stadie, så har vi brug for gode værktøjer, som inkluderer psykometriske tests. Men disse skal konstant afpasse nye generationer, idet ældre mennesker klarer sig bedre og bedre i standardiserede psykometriske tests.”

Samtidigt med at forekomsten af demens forblev uændret, er det lige så almindeligt i alderen 70-75 år i dag, som det var for 30 år siden. Undersøgelsen inkluderede over 800 ikke-demente 70-årige, hvoraf 5 procent udviklede demens i løbet af de fem år efter undersøgelsen blev udført.

“Hvis vi lærer mere om de tidlige tegn på demens, betyder det at patienter kan få hjælp og støtte endnu hurtigere”, oplyser Dr. Sacuiu.

 H70-undersøgelsen

Undersøgelsen begyndte i 1971 med en undersøgelse af 70-årige, som efterfølgende blev fulgt over en periode på 30 år. En ny H70-undersøgelse begyndte i 2000, og er stadig i gang. Data fra en total på mere end 2.000 seniorbeboere i Göteborg deltager i undersøgelsen. Deltagerne er blevet undersøgt bade fysisk og psykisk og det har gjort det muligt for adskillige forskningsteams at beskrive forskellige tendenser i fysisk og mental sundhed i den aldrende befolkning.

Kilde: University of Gothenburg. AlphaGalileo Foundation.