Eksperter har fastslået, at vi er mange, der tror vi lever sundere end vi rent faktisk gør.

Vi bliver konstant bombarderet med kost råd fra alle sider og prøver så vidt muligt at overholde dem, men er alle kostråd lige gode? Her er 7 af de værste fejl vi begår når det handler om diæt.

1 – Er dine madvalgt ligeså sunde som du tror?

Det er let at tro dine spisevaner er sundere end de i virkeligheden er. Derfor er det vigtigt at bruge lidt tid i supermarkedet på at tjekke næringsindholdet i de forskellige fødevareprodukter inden du kaster dem i kurven. En almen fejl kunne f.eks være, at tro at juice er en erstatning for hele frugter. Juice er fyldt med koncentrerede mængder sukker, der på ingen måde giver den samme næring som hele frugter. Du fylder dig på den måde med en masse tomme kalorier og du vil hurtigt føle sult igen. Et godt råd er at spise hele grøntsager, frugter m.m. og undgå forarbejdede fødevarer.

2 – Forvirring omkring kulhydrater

Spis meget få eller ingen kulhydrater og tab dig – det er ganske enkelt ikke korrekt. Din krop og ikke mindst din hjerne har brug for kulhydrater hver dag for at kunne fungere. De langsomme kulhydrater som er rige på fibre, giver dig følelsen af mæthed, dermed spiser du også mindre og taber mere. At udelukke kulhydrater fra kosten er ikke den eneste misforståelse, mange tror også, at så længe der er få kulhydrater i et produkt er det ok bare spise løs, det passer heller ikke. Spis for meget af alt og du vil tage på! Du skal altså ikke udelukke fødevaregrupper fra din kost, eksempelvis kulhydrater eller fedt, men varierer din kost og lære hvilke kulhydrater, der er gode for dig.

3 – Spiser du for meget?

Hvis du tror det er i orden, at spise store mængder mad så længe maden på din tallerken følger din diæt, er svaret ganske enkelt nej. Uanset hvor sundt et måltid du indtager, er det ikke sundt at overspise. Forbliv bevidst om størrelsen på dine portioner, så du undgår den ubehagelige følelse af at være overmæt og at tage på i vægt. Selvom din kost udelukkende indeholder fødevare, der er en del af din diæt, vil du tage på hvis du spiser for meget.

4 – Spiser du for lidt?

At spise for meget og spise for lidt virker umiddelbart som to modsætninger, men i virkeligheden er de to ting relaterede. Hvis du ikke spiser regelmæssigt i løbet af dagen risikerer du at dit blodsukker og dit insulin niveau bliver forstyrret. Dette kan skabe fedt depoter og sænke din forbrænding – begge leder til vægt forøgelse. Spis noget hver fjerde time og lad aldrig dig selv sulte fra et måltid til det næste.

5 – Kosttilskud

Høre du til dem, der tror at vitamin piller og andre former for kosttilskud er mere end blot et supplement til din daglige kost? – så lad os slå fast, at kosttilskud ikke er en erstatning, for den mad du ikke får spist. Ethvert vitamin, mineral og fytokemisk stof i vores krop arbejder i harmoni med hinanden, tager du koncentrerede mængder af et enkelt næringsstof eller af en gruppe næringsstoffer, ødelægger du den harmoni i kroppen. Et andet problem er, at du går glip af de helbredsmæssige goder du kan få fra rigtig mad. Fast føde giver dig ikke kun en længere mæthedsfølelse, men forhindrer også celle nedbrydning, hvilket er vigtigt for et godt immunforsvar. Tager du en multivitamin tablet dagligt, er de fleste dækket ind.

6 – undgå træning

Ernæring handler ikke udelukkende om kost, men også om hvordan din krop optager maden og det er her regelmæssig træning kommer ind. Uden træning kan du ikke opretholde en høj forbrænding. Motion er vigtigt. Især styrke træning er effektiv, jo mere muskelmasse du har, jo højere er din forbrænding.

7 – tror du på alt hvad du læser?

Bare fordi nogle skriver en bog om en slankekur eller en guide i sund kost, er det ikke ens betydende med, at de er eksperter på området. Du må gerne være lidt kritisk inden du kaster dig ud i suppe kure, grape kure o.l. der i visse tilfælde skader mere end de gavner. Lav evt. et baggrundstjek på forfatteren og konkluder ud fra denne viden, hvorvidt indholdet i bogen er korrekt og at der evt. fremlægges videnskabligt bevis for at metoden virker. Du skal også huske at hvad der er effektivt for din veninde, ikke nødvendigvis er det rigtige for dig. En kostplan skal oftest være individuelt tilpasset for at opnå de bedste resultater. Det kan være en god idé at du allierer dig med en ekspert, for at opnå bedst mulige resultater.

Af: Sabrina Lassen