meditationRegelmæssig meditation giver dig mere overskud, bedre humør og en større ro både fysisk og psykisk.

 

Følgende 5 trin kan hjælpe dig til at få det fulde udbytte ud af din hverdag.

  1. Skab en fredfyldt atmosfære. Inden du går i gang, er det vigtigt at skabe ro omkring dig.
    Dæmp lyset eller tænd et stearinlys.
    Sørg for at sidde behageligt på et tæppe eller en træningsmåtte. For at få det fulde udbytte af meditationen, er det vigtigt, at du bruger mellem 10-20 minutter hver gang. Så vær sikker på, at du har tiden og ikke bliver afbrudt.

 

  1. Sid rigtigt. Sid først og fremmest ret op og ned med korslagte ben.
    Lad hænderne hvile let på knæene.
    Forsøg at holde rygsøjlen rank igennem hele din meditation. Du kan eventuelt hvile ryggen mod en væg for at give den lidt ekstra støtte.

 

  1. Fokuser. Luk øjnene og fokuser på at slappe af i alle muskler i kroppen. Arbejd dig igennem kroppen, muskelgruppe for muskelgruppe, helt nede fra tæerne op igennem ryg og nakke til hovedet.

 

  1. Træk vejret. Træk vejret roligt og dybt ind og ud gennem næsen for at filtrere ilten. Træk vejret dybt ned i lungerne og observer, hvordan din krop slapper af, samtidig med at den bliver fyldt med ny energi.

 

  1. Giv slip. Giv dig selv den opgave at koncentrere dig om lyden af din egen vejrtrækning og intet andet. Selv om andre tanker kommer til, så lad dem passere forbi, uden at de frustrerer eller distraherer dig. Med tiden vil du opleve, at du opnår fuld koncentration uden forstyrrende tanker.