hukommelseDin kost og dine vaner har stor indflydelse på, om din hukommelse holder sig skarp og sund. Her er 5 tips, der holder din hjerne i topform:

1. Brug hjernen

Hjernen skal arbejde aktivt og udfordres, hvis den skal forblive sund. En hjerne, der bliver brugt aktivt skaber nye forbindelser mellem hjernecellerne, så den har nemmere ved at hente informationer. Hvordan, du udfordrer hjernen, er selvfølgelig helt op til dig. Læs bøger, lær sprog, løs krydsord eller Sudoku, få en ny hobby eller meld dig ind i en forening. Det gælder bare om at finde noget, du selv synes er interessant.

2. Brug kroppen

En sund hjerne kræver en sund krop. Forskning viser, at hyppig motion forebygger forringelse af hukommelsen. Du behøver ikke at kaste dig ud i maratonløb eller benhårde træningsprogrammer. 30 minutters rask aktivitet om dagen er nok.

3. Spis rigeligt fisk og grønt

Den rigtige kost er altafgørende for sund hukommelse. Hjernen har brug for antioxidanter og vigtige fedtsyrer for at kunne fungere. 60% af hjernen består af fedt og heraf er Omega-3 fedtsyren DHA den vigtigste. Kroppen kan ikke selv producere Omega-3, og DHA fås gennem indtagelse af fed fisk. Hvis du ikke spiser mindst 300 gram fisk om ugen, kan det være en god ide at supplere kosten med fiskeolie eller DHA som kosttilskud. Antioxidanterne i frugt og grønt beskytter desuden hjernen mod skade fra frie radikaler.

4. Styr din stress

Når du er stresset frigiver din hjerne hormoner, der skader hjernecellerne, hvis de er udsat for dem over længere tid. Kronisk stress skader koncentrationen. Slap af og tag et pusterum. Hvis du føler dig stresset hver dag, kan det være nødvendigt at ændre din livsførelse.

5. Tænd for tonerne

Musik stimulerer vores hukommelse og evne til at løse komplekse opgaver. Musikkens evne til at skabe bedre samsving imellem de to hjernehalvdele kaldes Mozart-effekten og er videnskabeligt bevist.