Nytårsforsætter er en målsætning, du sætter dig for det nye år. Derfor er du nødt til at have strategierne på plads, inden du for alvor går i gang. Stil dig selv følgende spørgsmål til dit nytårsforsæt. Uanset om du har sat dig et mål fra første januar eller ej, kan du sikkert få gavn af artiklens 5 tips, også selv om du er skråsikker på, at du vil få succes med dit nytårsforsæt. Pas på vanens magt En af de største forhindringer, man kan møde i forbindelse med sit nytårsforsæt, er vanens magt. Det er rigtig svært at bryde vores indgroede vaner og starte på nogle nye. Vanens magt er medvirkende til, at vi f.eks. oplever et tilbagefald i forbindelse med nye tiltag. Når man skal i gang med noget nyt, skal der præsteres to kunststykker. Nummer et er

at komme i gang. Og nummer to er at holde det ved lige. Rigtig mange er i stand til at komme i gang med at dyrke motion, spise sundere osv., men desværre er der næsten lige så mange, der efter et stykke tid vender tilbage til de gamle vaner. Er ting blevet en vane, stiller vi ikke rigtig spørgsmål til det. Vi gør det bare. Det er ukompliceret.

Hvorimod når vi starter på noget nyt, som f.eks. motion, bliver det ikke automatisk til en vane med det samme. Vi skal gennem en længere periode med succes, inden vi når så langt. Lad os antage, at du vil begynde til fitness. I stedet for bare at komme problemfrit af sted, vil du hver gang bevidst eller ubevidst afveje fordele og ulemper ved at dyrke fitness. (En øget sundhed, mere energi, pænere udseende – kontra du kommer til at svede, det er anstrengende og koster tid. Og måske bliver du øm, du synes måske ikke lige, at det er dig osv.) Og bliver det for kompliceret (de oplevede ulemper overstiger de oplevede fordele), er det jo meget tiltalende at give op og falde tilbage i de gode gamle vaner, hvor alting i princippet er dejligt ukompliceret. Det andet var jo ikke bekymringerne værd. Dette kan nemt lade sig gøre, fordi der ikke er nogen umiddelbar konsekvens. En mindre risiko for hjertekarsygdomme og kræft, som er et af de væsentligste argumenter for at motionere, kan være svært at forholde sig til, fordi det først rammer en langt ude i fremtiden. Fik man derimod kæmpe tømmermænd, hvis man glemte at dyrke motion, eller fik et elektrisk stød hver gang man tog et hiv af en cigaret, ville alle jo være fysisk aktive ikke-rygere.

Så når du skal i gang med dit nytårsforsæt, bør du tage udgangspunkt i dig selv og starte op i dit eget tempo. Sæt dig nogle realistiske målsætninger. Styr dine forventninger En anden stor forhindring, som spiller sammen med vanens magt, er ens egne forventninger til, hvad der skal ske, hvor hurtigt resultaterne kommer og ikke mindst, hvor meget “arbejde” man skal ligge i det. Er ens forventninger for urealistiske, bliver man hurtigt skuffet, fordi resultat og indsats ikke stemte overens. Eksempelvis i forbindelse med vægttab har folk ofte alt for urealistiske forventninger til, hvor meget de skal tabe (f.eks. 8 kg på 2 mdr.). Når de så kommer i gang og finder ud af, at det er betydelig sværere og hårdere, end de havde regnet med, kan de hurtigt komme til at stille sig selv spørgsmålet, om vægttabet er det hele værd. Og det er ikke en frugtbar situation. Endvidere er det jo heller ikke godt for ens selvtillid, hvis man ikke er i stand til at nå de mål, man har sat sig selv. Derfor er det utrolig vigtigt, at ens målsætninger bliver så realistiske som muligt – og gerne mere end det – så man er sikker på at kunne indfri dem. Hellere en succesoplevelse frem for et nederlag.

1. Commitment Først og fremmest er commitment om at lave en forandring nødvendig. Spørg dig selv, om du er villig til at gøre, hvad der skal til for at holde dit nytårsforsæt. En del af dit commitment bør også være at anerkende, at det “nye projekt” ikke er en let opgave. Er du f.eks. villig til at stå op, før fanden får sko på for at motionere i fitnesscentret, inden du skal på arbejde? Eller kommer du ud at løbe, når det bliver koldt og sneen begynder at falde? En mand ved navn Vince Lombardi sagde engang: “Once a man has made a commitment, nothing will stop short of success”.

2. Sørg for at have en plan Dit nytårsforsæt eller målsætning fortæller dig, hvor du gerne vil være. Men du bliver også nød til at finde ud af, hvordan du kommer derhen. Hvad kræver det af dig og dine omgivelser, for at du får succes med dit nytårsforsæt? Du bliver også nødt til specifikt at finde ud af, hvornår, hvordan og hvad du skal gøre for at nå dit mål. Hvordan helt præcist vil du f.eks. tabe dig, kvitte cigaretterne, træne til maraton eller blive et bedre menneske?

3. Forvent tilbagefald Du er ikke perfekt. Ingen er perfekte. Du vil med stor sandsynlighed ikke følge din plan til punkt og prikke. Derfor vil du f.eks. komme til at skippe en træning og spise en ekstra dessert i stedet for at træne nede i fitnesscentret. Sæt ikke lighedstegn mellem et lille tilbagefald (træde lidt ved siden af planen) og nederlag. Kom tilbage på sporet i stedet for at kaste håndklædet i ringen og give op. Det er for let – og for dumt. Ved at forvente, at du træder ved siden af din plan, gør du det lettere for dig selv at tackle disse tilbagefald, når de så sker.

4. Hvem og hvad kan støtte dig? Omring dig selv med folk, som kan støtte dig i din kamp for forandring. Fortæl din mand, kone, forældre, kollegaer, personlig træner eller andre, som spiller en vigtig rolle i dit liv, om hvad du har gang i, og hvad de kan gøre for at hjælpe dig. Når alt kommer til alt, er det jo eksempelvis lettere at komme ud af fjerene kl. 5.30 for at motionere, hvis din mand eller kone opmuntrer og hepper på dig – i stedet for at brokke sig over, at du forstyrrer deres søvn.

5. Hold styr på dine fremskridt Hold dig selv ansvarlig for, at du opnår dit nytårsforsæt. Dette gøres blandt andet ved, at du løbende monitorer og evaluerer på, hvordan det går. At opleve fremskridt kan virke super motiverende og styrke din tro på, at du kan være succesfuld.