Træning under tidspres

Er tiden knap i træningslokalet, gælder det om at være effektiv. For stopper du med at træne, eller laver du en reduktion i træningsvolumen, -intensiteten og/eller –frekvensen påvirkes præstationsevnen. I de fleste tilfælde vil et stop i træningen medføre en hurtig nedgang i denne.

Forsøg har vist, at styrken reduceres med 10% efter 4 ugers pause. Holdes der længere pauser vil styrken naturligvis falde endnu mere, men generelt er det således, at den aldrig når ned til før trænings-niveauet.

Fokusér på multiledsøvelser

Ønsker man et højt udbytte af træningen i tider med begrænset tid til rådighed, er det vigtig, at fokusere på multiledsøvelserne. Eftersom denne type øvelse involverer bevægelse i flere led ad gangen, får man på en gang også trænet mere end en muskelgruppe. Dette gør, at hele kroppen stort set kan trænes ved hjælp af 5 øvelser: bænkpres, lat pull down, hyperekstension, mavebøjninger og squat.

Yderligere viser studier, at det mest optimale at gøre i en periode med nedsat træningsvolumen og –hyppighed er, at opretholde en høj intensitet i sine øvelser. Så har man travlt, er der ingen undskyldning for ikke at få trænet. Fem øvelser med høj intensitet kan sagtens klares på en halv time.

Læs mere om, hvorfor Multiledsøvelser er bedst