Normalt er gode råd dyre, men her på Fitnews får du 5 gode råd helt kvit og frit:

1. Husk på, at en krop i bevægelse forbliver i bevægelse. “Jep, Newton havde ret. Når noget først står stille, kan det være svært at få sparket i gang igen. Især når det gælder menneskekroppen. Holder du dig derimod bare lidt i gang hele tiden både fysisk og psykisk i stedet for at gå helt i stå, er det meget nemmere at komme op i gear igen, når du har tid og overskud.

2. Når du har trænet, så brug et par minutter på at lukke øjnene og mærk efter, hvor godt det egentlig føles. Hvor afslappet du er, og hvor klare dine tanke er. Det kan godt være, at det ikke altid føles lige rart, mens du træner, men den efterfølgende efter-trænings-buzz er altid fantastisk.

3. Undervurder ikke den fysiske aktivitet, som du udfører i hverdagen, såsom rengøring, havearbejde, gåture med hunden eller leg med børn. Det tæller alt sammen, så det kan rent faktisk være, at du er langt mere aktiv, end du selv giver dig ros for.

4. Tænk på det sådan her: Der er 168 timer i hver uge. Hvis du blot motionerer 4 ud af alle disse timer, vil du få det rigtig godt med dig selv og din krop de resterende 164. Rimelig smart investering, ikke sandt?

5. Der findes i princippet ikke nogen dårlige fødevarer. Det er ofte et spørgsmål om, hvor meget du spiser. Ordet diæt betyder for de fleste at undvære alt, hvad der er godt. Men sådan behøver det ikke at være. Prøv at analysere dine spisemønstre, find ud af hvad der gør dem usunde, og læg så en plan, for hvordan du vil blive sundere. Lige som du gradvist øger og intensiverer din træning, kan du gradvist ændre og optimere dine spisevaner helt uden at føle afsavn.