Kender du disse 10 facts om søvn? Denne artikel er del 2 af 2, som fortæller dig 10 spændende facts omkring søvn.

6. En middagslur kan booste dig – En middags lur eller blunder kan have en ekstrem kvikkende effekt på dig. 5-20min for en kort lur, 45min for en mellemlang lur, og 90min for en lang lur. Vælger du den lange lur, er det vigtigt du ikke vågner før efter de 90min. Som der står forklaret i punkt 5, så kan du risikere ellers at vågne op i dyb søvn, som vil gøre at du bliver mere sløv end frisk.

7. Kan man “indhente” søvn? – Mange tror, at de kan indhente tabt søvn ved at sove ekstra meget. Sagen er dog den, at man ofte derved også slår sin døgnrytme itu på samme bekostning. Dvs. kvaliteten af søvn bliver lavere og det kan tage mange dage at reparerer den ødelagt rytme. Altså den totale mængde af kvalitets søvn falder. I ekstreme tilfælde kan det dog måske være godt at “indhente” søvn.

8. Din kost spiller en stor rolle – Sund kost og godt helbred leder til bedre søvn. Desuden vil ting som kaffe og grøn te nedsætte kvaliteten af din søvn, hvis du indtager det tæt på din sengetid. Nogle mennesker kan godt sove trods indtagelsen af kaffe. Spørgsmålet er blot, om dette nok ikke har en effekt på kvaliteten af deres søvn.

9. For lidt vand –Vand er alfa og omega for sundhed. Drik masser af vand og du vil ikke kun få det bedre, føle dig bedre tilpas og sove bedre, du vil også føle mindre trang til usunde drikke som sodavand. Pæne tænder og en slank krop følger med vand.

10. Hvordan du ligger – Ligger du i en dårlig position er chancen for at du får dårlig søvn eller har svært ved at falde i søvn, stor. Dette kan der dog gøres noget ved. Der findes positioner der minder om aflåst sideleje, som gør at man ikke kan vende sig uden at gøre et større nummer ud af det.

Jeg håber du lærte noget. Som altid kan du skrive dine spørgsmål eller kommentarer forneden eller skrive dem på forummet.

“NB: Denne artikel er oprindeligt skrevet til nettraening.dk, og Fitnews kan derfor ikke garantere indholdets kvalitet. Søg evt. efter andre artikler om emnet her på siden.”