hukommelseKender du det? Nøglerne ligger aldrig der, hvor du troede, du lagde dem sidst. Du kan huske ansigtet på hende fra folkeskolen, men navnet er pist væk. Og mors fødselsdag kommer du først i tanke om tre dage efter. En god hukommelse er en rar ting. Her er 10 gode råd til at træne den.

 

1. Hjernemad
Når du mætter maven, mætter du også hjernen. Sulter du dig, tærer du samtidig på dine mentale ressourcer. En sund og balanceret kost er også med til styrke din hjerne og din hukommelse.

Sørg for at spise masser af frugt og grønne grøntsager, bær, fisk, æg og mandler. Det er kræs for hukommelsen, da de er fyldt med antioxidanter og næringsstoffer, der booster din hjerneaktivitet.

 

2. Motion
Når du holder din krop aktiv, holder du også hjernen og hukommelsen i gang. Motion forbedrer din blodgennemstrømning, og det styrker hjernens forskellige funktioner. Forskning har vist, at længere tids kredsløbstræning også er med til at reducere tab af hjernevæv med alderen.

 

3. Hjernegymnastik
Hold hjernen i gang med spil som Scrabble, Krydsord, Sudoko, Trvial Pursuit. Det er ikke kun sjovt, det er også med til at træne hukommelsen.

 

4. Læs bøger
Lad være med at vente til bogen kommer på DVD, læs den. For at holde hjernen i form, skal den udfordres, og det gør du blandt andet ved at undgå, at andre tænker for den.

Når du læser bøger, skal hovedet selv gøre arbejdet ved at læse bogstaverne og danne billeder inde i hovedet. Og som med alt anden træning gælder det bare om at komme i gang. Vil du intensivere træningen, kan du stoppe op efter et par kapitler og forholde dig til det, du har læst, inden du går videre.

 

5. Dyk ned i minderne med en god kop kaffe
Forskere har nemlig fundet ud af, at koffein stimulerer din hukommelse. Det samme gælder for et enzym, der findes i både sort og grøn the.

 

6. Gør sure pligter sjove
Vi er gode til at huske ting, vi godt kan lide. Derfor gælder det om at gøre de ting, vi synes, er kedelige, lidt sjovere. Skal du for eksempel huske en liste af forskellige ting, så kan du lave det om til en sjov sætning, hvor hvert forbogstav i sætningen matcher med forbogstavet i det, du skal huske.

Amerikanske skolebørn lærer eksempelvis en remse for at kunne huske planeterne “My Very Excellent Mother Just Served Us Nine Pizzas”. Så kan man altid huske, at det er Merkur, Venus, Earth, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus, Neptun og Pluto.

 

7. Sørg for at få din søvn
Søvn spiller en vigtig rolle i forhold til din hukommelse. Hukommelsestab og hukommelsessvipsere er ofte et resultat af for lidt søvn.

 

8. Gentag efter mig
Øvelse gør mester – også når det gælder hukommelsen. Når du skal lære noget nyt eller huske noget, er det en god idé at gentage det flere gange, så er det nemmere at huske, når du skal bruge det. Øvelse er nøglen til god hukommelse.

 

9. Skru op for rytmen
Musik kan både få dig til at komme i tanke om gamle minder og stimulere din indlæringsevne.

 

10. Del din viden med andre
Øs ud af din viden. At lære fra sig er også en god hukommelsesteknik, så brug den viden du har over for andre.