Har du et minut hvor du ikke ved hvad du skal lave? Så kan du lige nå en lille omgang træning. Mange tror træning kræver, at man skal i træningscenter, skifte tøj, svede, i bad osv. Alt i alt, en meget tidskrævende og besværlig proces.

Dog findes der mange øvelser der med fordel kan laves ofte, men med meget få gentagelser. Perfekt til de små tidsrum man engang imellem har hvor man ikke ved hvad man skal lave.

På et minut kan man nemt nå at lave en 10-20 gentagelser. Tænk på det. Hvis du har 4-5 minutter spredt over en dag hvor du ikke hvad du skal lave, så kan du hurtigt klemme 5-10 armbøjninger eller mavebøjninger ind. 5×5 giver 25. Dvs. du kan lave 25 gode kvalitets gentagelser af en god øvelse på 5min uden at du mærker det eller kommer til at svede. Det kan man kalde effektiv brug af tiden.

Der findes mange andre måder man kan bruge 1 minut godt på. Vi har så travlt nu om dage, men samtidig er der mange af os der ingenting laver alligevel. Lær at bruge din tid fornuftigt, og din form vil følge med.

“NB: Denne artikel er oprindeligt skrevet til nettraening.dk, og Fitnews kan derfor ikke garantere indholdets kvalitet. Søg evt. efter andre artikler om emnet her på siden.”